Historie

Øresundskollegiet er opført på Glud & Marstrands gamle industrigrund. Byggeriet er udført i slutningen af 60´erne og starten af 70´erne. De første lejemål var således til indflytning i 1969 og de sidste i 1973.

Kollegiet er bygget i en tid, hvor intet kunne blive stort nok, den oprindelige plan var da også et byggeri på hele industrigrunden, der var således planer om 22 blokke. Selv om det kun blev i halv størrelse, blev Øresundskollegiet - med 1025 lejemål fordelt på 45.000 kwm. - alligevel nordens største kollegium.

Selv om kollegiet er bygget i typisk 70´er stil, er det dog meget anderledes, end hvad der er tidstypisk. Det ses tydeligt i de skrå vægge, samt at der er vinduer fra gulv til loft. De skrå vægge betyder samtidigt, at der fra vinduerne ikke er direkte indsigt til lejemålene i blokken overfor. Der er som kollegium også meget nytænkning, idet der er 1, 2 og 3 rums boliger. Ud af 12 blokke er de 2 indrettet med fælleskøkken på hver gang. De 10 øvrige blokke har værelser med eget køkken. Dette forhold er meget anderledes end daværende gængse tankegang for indretning af kollegier.
De 12 blokke er benævnt fra A – M, antallet stemmer ikke overens med alfabetet, det skyldes at bogstavet I er udeladt, den nærmere tankegang bag dette kendes ikke.

Øresundskollegiet har i de forløbne år gennemgået en del renoveringer og forbedringer, dermed fremtræder det i dag som et moderne sted, med en konstant summen af liv og aktiviteter.

Cykeludlejning

Faciliteter

Øresundskollegiet råder over en masse faciliteter

Oek Festival

Aktiviteter og fester

Her på Øresundskollegiet foregår der hele året en masse aktiviteter og fester planlagt af beboerne.

Beboerraadet

Beboerrådet

Her på kollegiet har vi et beboerdemokrati.

}