Prisliste

Det årlige gebyr gælder fra 1.1-31.12. 

Lokale adgang (Badge)

Musikrum
150 DKK/år
Gymnastikhal
50 DKK
Kunst & Keramik
150 DKK
Fotorum
250 DKK/år
Syrum
150 DKK
Træværksted
250 DKK/år
Cykelværksted
50 DKK
Børnerum
150 DKK/år

Lokale udlejning

Gæsteværelse
150 DKK + 500 DKK depositum
Festlokale
400 DKK + 700 DKK depositum
Lille depotrum50 DKK + 500 DKK depositum
Stort depotrum
100 DKK + 500 DKK depositum
Børnerum
200 DKK + 500 DKK depositum

Diverse

Cykel 1 dag
40 DKK + 500 DKK depositum
Cykel 1 uge
100 DKK + 500 DKK depositum
Print kupon
50 DKK
Cykelskur
150 DKK/år




Syrummet

På kollegiet har vi et syrum, som i løbet af efteråret 2017 er blevet opdateret med nye arbejdspladser og nyt inventar. Lokalet ligger under festlokale nr. 2, altså i kælderen ved siden af læsesalen. I rummet har vi tre gode symaskiner og en overlokker. Der er desuden de mest gængse redskaber som sakse, nåle og tråd til rådighed. Vi anbefaler dog, at man bruger egne nåle. Der er to højborde til stående arbejde, når der fx skal klippes mønstre eller sættes nåle i. Som noget nyt har vi også udstyr til arbejde med læder. Alle læderredskaber er låst inde i et skab. For at få adgang til læderredskaberne samt sakse af bedre kvalitet kræves en nøgle til fællesskabet (DKK 150,00 i depositum).  

Desuden har vi et prøverum med et stort spejl, hvor du kan afprøve dine kreationer. Her finder du ligeledes et strygejern og -bræt. Det lille sofahjørne inviterer til hyggeligt samvær og kan evt. bruges til strikkeklub. 

Rummet administreres af Kreativ Udvalget, der ligeledes står for kunst- og keramikrummet.

Den offentlige Facebookgruppe til alle krea-interesseret kollegianere er ”OEK Krea”.



Henter moduldata ...

Træværkstedet

Kollegiet har eget træværksted. Her kan du finde to arbejdsborde, det ene med skruestik. Du finder hammere, save, skruetrækkere, stemmejern, sandpapir og bukke i værkstedet. Du er naturligvis velkommen til at medbringe dit eget værktøj.

Lokalet findes i kælderen under blok H.

Lokalet er administreret af Værkstedsudvalget, der ligeledes står for cykelværkstedet.

Henter moduldata ...

Cykelværkstedet

Kollegiet har eget cykelværksted. I værkstedet har du mulighed for at hænge cyklen op, mens du reparerer den. Der er værktøj til at lappe og skille din cykel ad samt mulighed for at finde ekstra små dele til din cykel.

Lokalet findes i kælderen under blok H.

Lokalet er administreret af Værkstedsudvalget, som ligeledes administrerer træværkstedet.

Henter moduldata ...

Down Wonder - Bar

Down Wonder er kollegiets bar. Vi holder åbent torsdag, fredag og lørdag. I baren sælges der øl, drinks og shots til studievenlige priser. Kom ned og tjek vores menukort, spil en omgang beerpong, bordfodbold eller tag en svingom med naboen. 

Vi holder jævnligt temafester eller særlige events, så hold øje med infoskærmene og sæt kryds i kalenderen.

Down Wonder administreres af Barudvalget og alle de fantastiske, frivillige bartendere. 

Hvis du har spørgsmål eller har lyst til at blive bartender, er du altid velkommen til at kontakte Barudvalget via mail eller skrive en besked på vores Facebook side.

Links

Down Wonder på Facebook

Kontaktinformation 

bar@oek.dk

Henter moduldata ...

Kunst og Keramikrummet

I kælderen under vaskeriet findes kollegiets kunst- og keramikrum. Her kan du male eller arbejde med ler. I lokalet finder du både en elektrisk og en manuel (med sparkeplade) drejeplade, for ikke at glemme keramikovnen der kan brænde op til 1300 grader. I forhold til ler fokuseres der, fra udvalgets side, udelukkende på stentøj samt et udvalg af glasur, som stilles til rådighed mod egenbetaling. Der er almindelig ler til at forme og dreje, men også støbeler. Alle redskaber til lerarbejdet er til fri og fælles afbenyttelse. Vi beder dog alle om at passe godt på tingene, da nogle af materialerne er meget skrøbelige.

Kan du lide at male, har vi fire staffelier og et rum kun til maleprojekter. Det er også i dette lokale ventilationen findes - da der ikke er en decideret udsugning, frarådes det, at man bruger oliemaling. Til malerarbejder har vi et udvalg af pensler og lidt acrylmaling. Har du dine egne ting til opbevaring, er det muligt at låne et stort skab (kontakt Beboerrådskontoret) eller benytte et lille skab, hvor du blot sætter din egen hængelås på.  

Lokalet administreres af Kreativ Udvalget, som ligeledes administrerer syrummet.

Henter moduldata ...

Festrum

Der er to festlokaler på kollegiet. Festlokalerne kan bookes via bookingsystemet under Beboer. 

Leje pr. døgn DKK 400. Depositum DKK 700. 

I lokalet er der en motoriseret spejlkugle med spot, 3 x farvet discolys og to loftshængte PA-højttalere med tilslutning via Minijack, RCA eller XLR.

Finder du ikke den ønskede information under bookingsystemet, kan du kontakte administrationen. 

Henter moduldata ...

Gæsterum

Der er fem gæsterum på kollegiet, som ligger i blok M. Rummene kan lejes af alle kollegiets beboere i max 2 uger i træk. Der er adgang til tilhørende fælles toilet- og badefaciliteter i kælderen. Der er 2 madresser i hvert rum.  Dyner, hovedpuder og lagner medbringes selv.

Rummene kan bookes via bookingsystemet under Beboer.

Leje pr. døgn DKK 150. Depositum DKK 500. 

Finder du ikke den ønskede information under bookingsystemet, kan du kontakte administrationen. 

Henter moduldata ...

Sumpen

Sumpen er Kollegiets store festsal. Her holdes de fleste store begivenheder på kollegiet såsom Kollegiemødet og ØK Festival.

Flere udvalg holder også begivenheder fx holder Filmgruppen filmaften og TV & Sport viser de forskellige kampe på storskærm.

Sumpen er udstyret med en projektor, et  stort musikanlæg, sækkestole, stole og borde så der kan afholdes alle typer begivenheder. Der er også en bar med flere køleskabe, fustage udtag, kasse terminaler osv. Sumpen kan lejes af alle beboere, så længe begivenheden bliver offentliggjort til alle beboere på kollegiet samt at dørene holdes åbne under arrangementet, så alle kan deltage.

Guide til brug af Sumpen, kan findes her

Ønsker du at booke Sumpen, skal du kontakte administrationen. 

Henter moduldata ...

Depotrum

Depotrum

Kollegiet har depotrum i kælderen under alle blokke undtagen blok A og B. Depotrummene har en størrelse mellem 2 og 6 kvadratmeter med over 2 meter til loftet. Depotrummene findes i to forskellige størrelser og koster henholdsvis DKK 50 (ca. 2-4 kvm) og DKK 100 (ca. 4-6 kvm) i leje pr. måned. Depositum DKK 500. 


Hvordan gør jeg?

Ønsker du at leje et depotrum, skal du kontakte administrationen og udfylde en ansøgning, da der kan forekomme venteliste. Du får tilsendt tilbud pr. mail, når vi har et tilbud, som matcher dine ønsker vedrørende blokke. Det er IKKE muligt at ønske et stort eller lille rum. Ønsker du ikke det tildelte depotrum, svarer du blot nej til tilbuddet. Der er ikke et max for hvor mange gange, at du kan sige nej. Svarer du ikke på et tilbud, vil det blive betragtet som en afvisning og du slettes fra ventelisten. Accepterer du et tilbud, bliver du ligeledes slette fra ventelisten. 


Henter moduldata ...

Grupperum

Der er to grupperum på kollegiet. De ligger begge overfor vaskeriet i Vandrehallen. Rummene kan bookes via bookingsystemet under Beboer. 

Henter moduldata ...

Printerrum

Kollegiets printerrum ligger overfor vaskeriet i Vandrehallen.

For at printe skal du oprette en konto på http://print.oek.dk/. Du betaler stykpris, og prisen afhænger af farve, sort/hvid, dobbelt- eller enkeltside tryk. 

Links


Henter moduldata ...

Børnerum

Børneudvalget afholder løbende arrangementer i kollegiets børnerum, som ligger i vandrehallen mellem blok G og H. Det er muligt at book børnerummet via bookingsystemet under Beboer til private arrangementer. Desuden er det muligt at få permanent adgang til børnerummet - rummet kan benyttes frit, når det ikke er lejet ud. 

Leje pr. døgn DKK 200. Depositum DKK 500.

Permanent adgang DKK 150 om året. 

Finder du ikke den ønskede information under bookingsystemet kan du kontakte administrationen. 

Henter moduldata ...

Gymnastiksalen

I kælderen under vaskeriet findes kollegiets gymnastiksal. Salen kan benyttes af alle beboere på kollegiet. Gymnastiksalen bookes bookingsystemet under Beboer, hvor du ligeledes køber brikadgang. 


Henter moduldata ...

Musikrum

Kollegiet har to musikrum, som ligger i kælderen med indgang overfor Down Wonder. Rummene kan benyttes af alle kollegianere, som har interesse for musik. Rummene kan bookes via bookingsystemet under Beboer, hvor du ligeledes køber brikadgang til lokalet. 


Henter moduldata ...

Fotorum

Kollegiets fotorum ligger i kælderen mellem blok H og G. Rummet er beregnet til beboere, der har interesse for fotografering. Der er blandt andet mulighed for at fremkalde billeder. Man skal selv medbringe de ting, som man ønsker at bruge. Du kan købe brikadgang til lokalet via bookingsystemet under Beboer. 


Henter moduldata ...

Læsesale

Der er to læsesale på kollegiet. Et i kælderen i blok M og et i kælderen mellem blok H og G.


Henter moduldata ...

Cykelskure

Der er cykelskure på kollegiet, hvor det er muligt at opbevare ladcykel/christianacykel.

Kontakt administrationen for nøgle/badgeadgang. 

Henter moduldata ...

Fitness

ØK Fitness er kollegiets eget træningscenter som alle beboere kan bruge. Du kan finde det i vandrehallen mellem blok E og G.

Lokalerne kan benyttes hele døgnet. Abonnement købes i ØK Fitness. ØK Fitness administreres af frivilige beboere. Du kan altid melde dig som frivillig, hvis du har lyst til at være vagt i fitnesslokalet.


Du kan også købe forskellige former for supplementer (Se billederne).


Åbningstider:

Se Åbningstider på Facebook


Priser for normalt medlemsskab.

  • 25kr/ 1 dag
  • 100kr/ 1 måned
  • 240kr/ 3 måneder
  • 395kr/ 6 måneder


Priser for chip access membership*:

  • 175kr/ 1 måned
  • 420kr/ 3 måneder
  • 690kr/ 6 måneder

(*chip adgangmedlemsskab giver dig adgang til træningscenteret uden for åbningstiderne.)


Pris for gæst ledsaget af medlem:

  • 25kr/ pr. gang


Pris for diverse produkter:

  • Whey Protein 165kr/ pr. stk.
  • Weight gainer 165kr/ pr. stk.
  • Creatin 125 kr/ pr. stk.
  • Proetin bar 16kr/ pr. stk.
  • BCAA 159kr/ pr. stk.
  • Shakers 20kr/ pr. stk.
  • Measuring cup 5kr/ pr. stk.



Henter moduldata ...